Kloakeringen: Så begynder oprydningen

Her den sidste uge er de sidste kloak rør gravet ned i området 72 -107 og oprydningen er begyndt. Drænmaterialet ser ud til at være flyttet og maskinerne er begyndt at rette vejene til. I næste uge bliver der støbt omkring brøndene og derefter fortsættes med at rette vejene endelig til.

Entreprenøren regner med at veje og rabatter er færdig til påske. Grunden til at de ikke kan gøre det færdig i de næste uger er selvfølgelig vejret. De vil gerne have lidt bedre vejr inden rabatterne endelig bliver glattet ud, og der bliver sået græs.

Vejen over fælleden med bådpladsen bliver fjernet, og når alt er på plads, så skal det endelige resultat godkendes.

Så alle jer med sommerhus i området: Hav lidt tålmodighed. Også jer, der har opdaget at I har mistet jeres fiberforbindelse!

Det ser ikke godt ud endnu, men det skal nok komme!