Fortalt af Erik Zimmermann
Forord
Området Illeris, der tidligere var skov og landbrugsjord hovedsageligt hørende til landejendommene Nørre og Søndre Illeris, blev udstykket til sommerhusområde i årene 1971-72.
Jorden, der hidtil havde hørt til Nørre Illeris blev udstykket af firmaet Tindur A/S i Rødovre og den øvrige del af området blev udstykket af Farsø kommune.
For hele området var udarbejdet og vedtaget partiel byplanvedtægt nr. 3 for Farsø kommune og en række deklarationsbestemmelser vedrørende områdets udnyttelse, vedligeholdelse og bebyggelse med videre.
Heraf fremgår blandt, at ca halvdelen af området udstykkes i sommerhusparceller, ialt 185 parceller, medens resten af området henligger som veje og fællesarealer.
Af deklarationsbestemmelserne fremgår også, at fællesarealerne skal forblive, som de er ved udstykningen. Skove skal forblive som skov og åbne arealer, tidligere marker, skal forblive åbne.
Det fremgår videre, at der for hele området skal oprettes en grundejerforening, som blandt andet skal overtage og vedligeholde veje og fællesarealer.
I forbindelse med udstykningen var der etableret vandforsyning i området fra Hvalpsund Vandværk og indlagt vand på samtlige parceller. Der var desuden som et led i udstykningen anlagt veje.
Når jeg har påtaget mig at skrive denne beretning om foreningen, skyldes det alene, at jeg ved den stiftende generalforsamling blev indvalgt i bestyrelse og valgt som kasserer, og at jeg har varetaget denne post uafbrudt ind til nu.
Dette forhold bevirker, at jeg har været tæt på og deltaget i alle væsentlige beslutninger og hændelser i hele den periode, foreningen har eksisteret.
Foreningens stiftelse
Da firmaet Tindur A/S i løbet af sommeren 1972 havde solgt stort set alle parceller i den del af området, som firmaet udstykkede, indkaldte firmaet sine købere til en stiftende generalforsamling, som blev afholdt om aftenen den 10. oktober 1972 på Rold Storkro.
Der var mødt købere til 48 parceller. Firmaets repræsentanter fremlagde et udkast til vedtægt, som blev nøje gennemgået. Under gennemgangen blev der foretaget forskellige ændringer i udkastet.
Efter vedtagelse af vedtægten blev der afholdt valg til bestyrelsen i henhold til vedtægtens § 14.
Valgt blev Poul Lindholt, Fårup J, Ferenc Réz, Viborg, Erik Zimmermann, Sæby, Romana Johnsen, Trælund, Herning og Svend Knudsen, Mårslet.
Som suppleant til bestyrelsen valgtes Jørn Boel, Viborg. Som revisorer valgtes Vibeke Jensen, Herslev og Willy Sønderskov, Aarhus og som revisorsuppleant Mogens Buhl Andersen, Klarup.
Kontingentet blev fastsat til 100,- kr årligt.
Firmaet Tindur kunne oplyse, at firmaets advokat var i færd med at tilskøde Farsø kommune veje og fællesarealer i området, og at dette skete efter krav fra Farsø kommune.
Generalforsamlingen protesterede kraftigt mod dette, idet det var i strid med salgsaftaler, byplanvedtægt og deklarationer, hvoraf det jo klart fremgår, at grundejerforeningen skal overtage og forestå vedligeholdelse af veje og fællesarealer.
Forsamlingen pålagde den nyvalgte bestyrelse at arbejde for, at foreningen får tilskødet veje og fællesarealer i overensstemmelse med salgsaftaler og byplanvedtægt med videre.
Det første bestyrelsesmøde
Efter generalforsamlingen trådte den nyvalgte bestyrelse sammen og konstituerede sig med Ferenc Réz som formand, Poul Lindbolt som næstformand/sekretær og Erik Zimmermann som kasserer. Bestyrelsen vedtog at oprette en girokonto og snarest opkræve det første kontingent.
Det besluttedes inden næste bestyrelsesmøde at indhente oplysninger om muligheden for at få etableret elforsyning i området. Det vedtoges ind til videre at lade parcellernes udstykningsnumre fortsætte som parcelnumre og medlemsnumre.
Den første tid
Som det kan ses havde den nyvalgte bestyrelse fået pålagt væsentlige opgaver lige fra starten. Allerede den 5. november 1972 holdt bestyrelsen sit første egentlige bestyrelsesmøde. Det blev holdt hos formanden, som allerede havde fået bygget sit sommerhus. Hele bestyrelsen var mødt.
Vedrørende fællesarealer og veje kunne formanden meddele, at han havde haft kontakt til advokaterne og kommunen og telefonisk fået oplyst, at kommunen var interesseret i med tiden at overtage stamvejen nær-mest Hvalpsund by, cykel-, gang-, ridestien på den nedlagte banelinie samt området mellem denne sti og Limfjorden.
Efter en kort drøftelse pålagde bestyrelsen formanden at meddele advokaterne, at foreningen ønsker fællesa-realer og veje med videre tilskødet straks og at kommunen så efterfølgende efter forhandling med forenin-gen eventuelt kan få tilskødet området, som kommunen er interesseret i.
Med hensyn til vejnavne og husnumre besluttede bestyrelsen, at kassereren skulle forhandle med Postvæsen med videre om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at nummerere parcellerne i området og forelægge en samlet plan på et senere tidspunkt.
Under punktet vedligeholdelse blev forelagt et tilbud fra gdr. Børge Michelsen, Søkbæk, om vederlagsfrit at slå græsarealerne 3-4 gange årligt mod, at han fik det afslåede græs.
Bestyrelsen drøftede også beplantning ved en P-plads og et par andre steder i området. Der besluttedes at indhente tilbud via Hedeselskabet. Det besluttedes også at optage forhandling med Farsø kommune om strandrensning og indrettelse af bådeplads og badebro ved stranden.
Formanden meddelte, at der er sendt en ansøgning til Farsø kommune om opsætning af fartbegrænsnings skilte. Kommune har svaret, at ansøgningen er videresendt til politimesteren i Nibe med anbefaling.
Der forelå et foreløbigt telefonisk tilsagn fra Himmerlands Elforsyning om, at el i området vil kunne etableres for ca 3.000,- kr pr. parcel under forudsætning af, at der er tilstrækkelig tilslutning fra starten. Etableringen kan være færdig ca l. juli 1973 såfremt der afgives ordre i efteråret 1972.
Bestyrelsen besluttede at udsende spørgeskema til alle medlemmer med opfordring til bindende tilsagn om tilslutning straks ud fra et prisgrundlag på maksimalt 3.500,- kr pr. parcel. Jeg har adskillige år senere erfaret, at der opstod nogen uenighed mellem Himmerlands Elforsyning og Hvalpsund Transformatorforening om, hvem der egentligt havde retten til at etablere el i området. Det blev Transformatorforeningen, som gik af med sejren.
Udvidelse af foreningen
På foreningens opfordring indkaldte Farsø kommune køberne af parceller i den kommunalt udstykkede del af området til et møde den 10. december 1972 på Hvalpsund Færgekro. Bestyrelsen var repræsenteret på mødet.
Det blev på mødet besluttet, at køberne af de kommunalt udstykkede parceller skulle optages i foreningen i henhold til den partielle byplan og deklarationsbestemmelserne. På mødet valgtes Anders Jørn Skriver, Farsø, og Jens Ejler Kristensen, Rødkærsbro, til at indtræde i foreningens bestyrelse.
Den 14. januar 1973 holdt bestyrelse sit næste møde. Mødet blev afholdt på Hvalpsund Kro. Der var endnu ikke nogen endelig afklaring vedrørende tilskødning af veje og fællesarealer. Bestyrelsen vedtog at 3 bestyrelsesmedlenmer skulle deltage i en drøftelse med Farsø kommune.
Bestyrelsens indstilling er, at kommunen kan overtage stamvejen nærmest Hvalpsund by og P-pladsen ved enden af denne vej, og at foreningen derudover skal have alle fællesarealer og veje tilskødet i henhold til salgsaftaler og byplanvedtægt med videre.
Foreningen kan tilbyde offentlig adgang til fods ad anlagte stier i området mellem stianlægget på den tidligere banelinie og Limfjorden. Foreningen ønsker til gengæld kommunens hjælp til strandrensning.
Vedrørende el-forsyning forelå der nu skriftligt tilbud fra Hvalpsund Transformatorforening på etablering af elforsyning i hele området. Tilbuddet, der er betinget af, at mindst 75 parceller tilsluttes straks, er gældende i 6 måneder.
Prisen vil være 2.900 kr + moms for de parceller, der tilsluttes straks. Efter 6 måneder vil prisen for tilslutning stige med 800 kr + renter. Bestyrelsen vedtog at udsende tilbuddet til alle medlemmer. Tilbuddet skal indeholde en blanket til bindende tilmelding.
Med hensyn til vandforsyning kunne formanden oplyse, at Hvalpsund Vandværk fra og med 1973 kun vil opkræve halv afgift for sommerhuse. Afgiften, der opkræves ved alle parceller idet der er indlagt vand på disse, vil så være 60 kr + moms.
Den første generalforsamling
Foreningens første ordinære generalforsamling blev afholdt den 3. marts 1973 på Hvalpsund Kro med dagsorden i henhold til vedtægten. Bestyrelsen mødtes en time før samme sted til et sidste bestyrelsesmøde forud for generalforsamlingen.
Under dette bestyrelsesmøde kunne formanden oplyse, at forhandlingerne med Farsø kommune om veje og fællesarealer nu var afsluttet – resultatet var, at kommunen havde meddelt fa. Tindur, at firmaet kunne til-skøde foreningen veje og stianlæg samt fællesarealer i det område, firmaet havde udstykket. Dog skulle stianlægget på den nedlagte banelinie forblive offentlig. Dette stianlæg blev overtaget af Nordjyllands amt. Endelige skøder forelå til underskrift og blev underskrevet af samtlige bestyrelsesedlemmer.
Under denne første ordinære generalforsamling kunne formanden således i sin beretning oplyse, at forholdet omkring fællesarealer og veje havde fundet en fornuftig afslutning. Det skal i den forbindelse tilføjes, at kommunen ligeledes ville tilskøde foreningen veje og fællesarealer i den del af omrrådet, som kommunen havde udstykket, dog med undtagelse af den sydlige stamvej, vejen nærmest Hvalpsund by, som kommunen ville beholde af hensyn til forbindelsen dels til Chr. Larsensvej og dels til P-pladsen ved stranden ved campingpladsen og dermed forbindelsen til den offentlige sti på den tidligere banelinie.
Videre kunne formanden oplyse, at foreningen var udvidet med parcellerne i den kommunale udstykning i området i henhold til byplanvedtægt nr 3 og at bestyrelsen i den forbindelse var udvidet med 2 medlemmer, således at den nu bestod af 7 medlemmer.
Det kunne tilføjes, at ejeren af Nørre Illeris, Arne Michelsen, havde indmeldt sig i foreningen under hensyn til, at ejendommen ligger inde midt i området og at al færdsel til ejendommen derfor sker ad foreningens veje. Foreningen omfatter dermed 186 medlemmer/parceller. De senere ejere af denne ejendom, i dag kaldet ‘Over Koen’, har videreført dette, således at ejendommen stadig er medlem.
Endelig kunne formanden i sin beretning oplyse, at der nu var indgået de nødvendige ca 75 bindende tilmeldelser til el-forsyning, og at det således nu var muligt at etablere el-forsyning i området.
På generalforsamlingen behandledes herefter en række forskellige emner og forslag, som bestyrelsen frem-lagde – nemlig:
1 – Foreløbigt forslag til vejnavne og husnummerering,
2 – Forslag til ændringer i vedtægten,
3 – Forslag om fælles brevkasseanlæg.
Om disse emner skal her kort oplyses, at bestyrelsen blev bemyndiget til at arbejde videre med disse. Jeg vil i et særskilt afsnit komme nærmere ind på emnerne Vejnavn/husnumre og fælles brevkasseanlæg og her kun nævne, at Postmesteren fra Års var tilstede på generalforsamlingen og fortalte om de ret nye lovmæssige bestemmelser vedrørende fælles brevkasseanlæg i sommerhusområder, og at der fra forsamlingen blev fremsat forskellige forslag til vejnavne, alle navne med lokal relation til området.
Med hensyn til ændringer i vedtægten blev der nedsat et udvalg til at gennemgå vedtægten grundigt og sene-re fremlægge ændringsforslag. Dette af hensyn til, at ændring af vedtægten kræver vedtagelse på to general-forsamlinger.
Fra de fremmødte fremsattes forslag om, at generalforsamlingen flyttes til sommerhalvåret. En forslagsstiller henstillede, at der, såvel på fællesarealer som på parceller stødende op til løvskov, ikke plantes nåletræer, men udelukkende løvfældende buske og træer. Mange kunne tilslutte sig forslaget, men det måtte konstateres, at der ikke kan laves direktiver i den retning. Bestyrelsen ville tage henstillingen til efterretning vedrørende fællesarealer.
Jeg agter ikke i denne beretning at medtage valg på generalforsamlingerne, idet jeg henviser til den ud-arbejdede fuldstændige fortegnelse over de til enhver tid siddende bestyrelser m.v. Det er heller ikke min agt fortsat at referere så fyldigt fra generalforsamlingerne.
I det efterfølgende vil jeg bestræbe mig på blot at fortælle om de mest relevante hændelser under foreningens virke. Herunder vil jeg tage de enkelte emner op i den rækkefølge, de første gang behandles i foreningen, og derefter i samme afsnit gøre emnet færdigt selv om dette vil medføre tidsmæssige spring i fremstillingen.
Vejnavne, husnumre
Efter bemyndigelse fra generalforsamlingen forsatte bestyrelsen behandling af forslag om vejnavne og hus-numre. Under hensyn til udstykningens geografi med mange stikveje af vidt forskellig længde og udformning valgte vi som den endelige løsning den nummerering, som også er gældende i dag – nemlig at hele området kort og godt hedder Illeris, og at parcellerne er fortløbende nummererede fra nr. l til nr. 185 starten med nr. l i hjørnet ved Hestbækvej nærmest Hvalpsund by.
I foråret 1973 blev der indkøbt og opstillet skilte med husnummer ved hver parcel og nogle få, ret simple, henvisende skilte. Nogle år senere blev indkøbt og opstillet nye hen visende skilte (blå) ved alle indfaldsvej og ved alle sideveje/stikveje. I 1994 blev der ved indfaldsvejene til området (4 steder) opsat orienteringstavler med kort over området visende veje, husnumre og stier med videre.
Fælles brevkasseanlæg
Som nævnt foran var Postmesteren i Års tilstede på generalforsamlingen og fortalte om gældende bestemmelser vedrørende fælles brevkasseanlæg og postomdeling iøvrigt i sommerhusområder. Reglerne, som var helt nye, bestemte kort sagt, at for sommerhuse bygget i henhold til byggetilladelse udstedt efter, så vidt jeg husker l. januar 1973 (i hvert fald en dato tidligt i 1973), skal der oprettes fælles brevkasseanlæg på et centralt sted ved indkørslen til området. Postvæsenet er ikke forpligtet til at udbringe posten til de enkelte huse i sådanne områder. Dermed stod foreningen med et problem, idet der på tidspunktet for lovens ikrafttræden var udstedt byggetilladelser til ca. 30 sommerhuse fordelt spredt i hele området.
Man kan selvfølgelig sige, at postvæsenet også havde et lille problem der, idet disse ca. 30 medlemmer jo kunne stille krav om at få post leveret i brevkasse ved sommerhuset. Efter drøftelser stillede bestyrelsen på en senere generalforsamling (ekstraordinær generalforsamling 18. august 1973) forslag om, at der ved foreningens foranstaltning blev indkøbt og opstillet fælles brevkasseanlæg for samtlige parceller i området.
Forud havde jeg på bestyrelsens vegne forhandlet med Postmesteren i Års om anlæggets placering, og vi var, ud fra områdets karakter og sommerhusenes placering i området, blevet enige om at foreslå opsætning af tre anlæg, stort set som vi kender dem i dag. Bestyrelsen havde desuden indhentet forskellige tilbud på brevkasseanlæg. Forslaget blev på generalforsamlingen vedtaget med stort flertal.
Samtidigt fremlagde bestyrelsen et forslag om, at der udover kontingent skulle opkræves et engangsbeløb på maksimal t 150 kr. ved hvert medlem til finansiering af anlægget.
Også dette forslag blev vedtaget med stort flertal. Efter indhentelse af yderligere tilbud og flere drøftelser i bestyrelsen samt endelig godkendelse på en senere generalforsamling blev resultatet, at forening hos fa. Jæger i Århus købte brevkasseanlæggene i sektioner, hvorefter bestyrelsens medlemmer i foråret 1974 selv nedstøbte fundamenter og byggede trækonstruktioner, hvori brevkasserne blev monterede. Til finansieringen blev der hos hvert medlem opkrævet 135,- kr.
Brevkasseanlæggene blev forsynet med Ruko systemlåse. Da det besluttedes og godkendtes at opsætte fælles brevkasseanlæg, blev det samtidigt vedtaget, at medlemmerne selv skulle vedligeholde de enkelte brevkasser.
Denne beslutning blev ændret i forbindelse med udskiftning af brevkasserne i 1990, således at det i dag er foreningen, der står for vedligeholdelsen. Dog skal medlemmerne selv afholde udgiften til nye nøgler, såfremt disse mistes. Nøglerne skal bestilles gennem kassereren og leveres så af Ruko til medlemmet.
Vedtægtsændring
Efter flere møder i et lille vedtægtsudvalg og efterfølgende behandling i bestyrelsen blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling i Hvalpsund Kro den 18. august 1973, hvor udkastet til ny vedtægt blev forelagt og gennemgået. Udkastet var i sin helhed udsendt til alle medlemmer sammen med indkaldelsen. Under gennemgangen blev der foretaget nogle få ændringer, hvorefter udkastet blev vedtaget.
På samme generalforsamling behandledes, som foran omtalt, forslaget om fælles brevkasseanlæg. Den 15. september 1973 blev afholdt endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor ændringerne af vedtægten blev endeligt vedtaget. På samme generalforsamling blev forslaget om oprettelse af fælles brevkasseanlæg endeligt vedtaget. Ændring af vedtægter er en ret bekostelig affære, hvad man måske ikke sådan lige tænker over.
Ifølge såvel den tidligere som den nu gældende vedtægt kræver ændring af vedtægten vedtagelse på to efter hinanden følgende generalforsamlinger. Desuden kræver vedtægten, at forslag, der skal behandles på en generalforsamling, skal være udførligt beskrevet i indkaldelsen og at indkaldelse til generalforsamling skal ske ved brev til hvert enkelt medlem.
De foran omtalte ændringer af foreningens vedtægt medførte således følgende udgifter: Kopiering af første udkast til ændret vedtægt samt kuverter og porto til udsendelse til alle medlemmer (186). Kopiering af andet udkast til ændret vedtægt samt kuverter og porto til udsendelsen. Kopiering af endelig vedtaget ny vedtægt samt kuverter og porto til udsendelse til alle medlemmer. Dertil skal lægges udgifterne til flere udvalgs- og bestyrelsesmøder samt udgifterne til 2 generalforsamlinger.
Losseplads/affald
På såvel generalforsamling som bestyrelsesmøder har man drøftet mulighederne for at få lossepladsen åbnet nogle timer i weekenden således, at medlemmerne kan komme af med større affald. Det besluttes at rette henvendelse til Farsø kommune.
På dette tidspunkt, i 1973, var der losseplads på bakken ved amtsplantagen lige nord for området -en tidligere grusgrav. I begyndelsen af 1974 havde foreningen en drøftelse med Farsø kommune om blandt andet åbning af lossepladsen i weekender. Dette kunne kommunen ikke gå med til.
Vinterrenovation
Der afhentes husholdningsaffald, affaldssække, i sommerhusområder i sommerhalvåret. Lidt groft udtrykt køres der renovation første gang kort efter påske og sidste gang kort efter efterårsferien. Der er således et problem for de, der benytter sommerhuset i vinterhalvåret.
Dette har foreningen flere gange forsøgt at gøre noget ved. I 1976 fik bestyrelsen en aftale i stand med det firma, der da havde renovationskørslen. Aftalen gik ud på, at foreningen opsatte et trådbur i skovhjørnet ved Hestbækvej og stamvejen til parcellerne 122-185. Medlemmer der benyttede sommerhuset i vinterhalvåret kunne så anbringe affaldssækken i buret, som renovationsfirmaet ville tømme. Eneste betingelse var, at affaldet skulle være i de udleverede renovationssække og kun i sådanne sække.
Renovationsfirmaet tømte buret uden beregning, idet der jo reelt var betalt for bortkørsel af de udleverede sække. Det viste sig desværre umuligt at styre en sådan god ordning, idet der konstant blev henkastet alle mulige former for affald i buret og herunder i stort omfang løst affald og affald i diverse forskellige kasser, poser og sække.
Dette affald medtog renovationsfirmaet selvfølgelig ikke. Nogle bestyrelsesmedlemmer brugte en del tid og en del egne sække på oprydning i buret. Efter nogle år og adskillige kraftige opfordringer til at overholde de ret enkle regler om brug af buret måtte bestyrelsen til sidst fjerne buret og på generalforsamlingen meddele, at ordningen med øjeblikkelig virkning var ophævet.
På det allerseneste er forholdene forbedret væsentligt, idet Farsø kommune nu tilrettelægger renovationskørselen således, at der nu køres 4 gange i vinterhalvåret, i 1997 i ugerne 3, 9, 43 og 48. Der køres stadig ialt 26 gange om året. Desuden er der etableret storskraldsordning med afhentning i sommerhusområderne 2 gange om året. Derudover kan der lørdag formiddag afleveres kemikalieaffald og storskrald ved materielgården i Farsø.
Fritidshusejernes Landsforening. Fælles fritidshusejerudvalg
I 1973 blev bestyrelsen bekendt med, at der var stiftet en landsforening for fritidshusejere. I foreningen kunne dels indmeldes enkeltmedlemmer og dels indmeldes foreninger. Bestyrelsen drøftede flere gange mulighederne og herunder fordele og ulemper.
Drøftelserne førte til, at foreningen indmeldte sig i Fritidshusejernes Landsforening i 1975. Vi var dog kun medlem nogle få år, hvorefter vi udmeldte os igen. Bestyrelsen fandt, at vi stort set intet udbytte havde af medlemskabet.
Ligeledes i 1973 begyndte bestyrelsen at undersøge mulighederne for at få oprettet et fællesudvalg for samtlige sommerhusgrundejerforeninger i kommunen – et såkaldt Landliggerudvalg, Formålet skulle hovedsageligt være at stå samlet i forhandlinger med kommune og amt med videre i situationer med fælles interesser og problemer.
Der blev taget flere initiativer og der var flere gange optræk til, at det skulle lykkes. Et egentligt samarbejde med øvrige foreninger kom først i stand nogle år senere, nemlig i forbindelse med de kommunale kloakeringsplaner. Efter en kort tid viste det sig dog, at også på dette område var interesser og problemer alligevel ikke helt ens for alle foreningerne og samarbejdet døde ret hurtigt ud igen.
Foreningens bomærke, logo
I 1974 drøftede bestyrelsen at anskaffe et logo, bomærke, til påtryk på kuverter og brevpapir. Spørgsmålet blev også forelagt generalforsamlingen og godkendt der.
Under en drøftelse af, hvordan et sådant bomærke skulle se ud, tegnede jeg et hurtigt rids med kuglepen på et stykke ternet kladdepapir og viste udkastet til de øvrige bestyrelsesmedlemmer, idet jeg kunne forestille mig noget i retning af det tegnede, men i mere stiliseret form.
Udkastet vandt tilslutning i bestyrelsen og vor daværende formand, Ferene Réz, som var ansat i et kontor-monteringsfirma, rev hjørnet med tegning af min kladdeblok og ville få lavet et udkast og prøvetryk. På et senere møde medbragte han så et prøvetryk, der til min store overraskelse var et direkte tryk af min tegning. Prøvetrykket vandt stor tilslutning i bestyrelsen og blev godkendt som foreningens fremtidige logo, som fremover er trykt på vort brevpapir og vore kuverter.
Foreningsfester
Foreningen arrangerede i forbindelse med generalforsamlingen i 1974 en medlemsfest. Såvel generalforsamling som medlemsfest blev afholdt i Hvalpsund Cafeteria med generalforsamling om efter-middagen og fest om aftenen.
Fra og med 1975 blev foreningens generalforsamling afholdt i Marina ved lystbådehavnen. Vi fortsatte med at afholde en årlig medlemsfest, hvor foreningen afholdt udgiften til musik, medens deltagerne selv afholdt udgifterne til middag og drikkevarer. I de første år blev festen afholdt om aftenen samme dag, hvor der var generalforsamling om eftermiddagen.
Efter nogle år var der en tendens til mindre tilslutning til festen og efter forslag derom blev festen fra 1982 flyttet til september måned. Dette øgede i nogle år deltagerantallet. Vi fortsatte med disse ‘høstfester’ til og med 1991. Tilslutningen var igen dalende og på generalforsamlingen i 1991 blev det vedtaget, at stoppe såfremt tilslutningen fortsat blev mindre. Tilslutningen i 1991 var meget lille, hvorfor det besluttedes ind til videre at ophøre med at afholde fest.
Hastighedsbegrænsning
Gennem stort set alle årene har der været ønsker om hastighedsbegrænsninger og fartdæmpende foranstalt-ninger på vore veje og på den kommunale stamvej i sydsiden af området. Det skal i den forbindelse fremhæves, at langt størsteparten at foreningens medlemmer kører pænt og hensynsfuldt, men der findes altså enkelte, der kører som om de havde stjålet både bil og kørekort, og disse udgør en risiko for gående ligesom de medfører støvgener og en forøget slitage på vejene.
Der en gentagne gange gennem årene fra kommune, politi m.v. givet afslag på hastighedsbegrænsning. I 1976 fik vi dog godkendt opsætning af skilte med en lille pige og teksten ‘Pas på mig’. Senere, meget senere, fik vi endelig tilladelse til at etablere et enkelt bump på den nordlige stamvej.
Dette bump blev etableret omkring parcel 125-126. Disse foranstaltninger hjalp lidt, men ikke nok, og for få år siden fik vi lavet yderligere 2 bump på samme stamvej, et nær Hestbækvej og et ca. ved parcel 164. Med hensyn til den sydlige stamvej, som er kommunal, har foreningen flere gange søgt kommunen om asfaltering og fartdæmpende foranstaltninger, dels af sikkerhedsmæssige hensyn og dels for at dæmpe støvgener. Hidtil har det været afslag.
Den seneste udvikling på dette område er, at kommunen i januar 1997, efter en fornyet ansøgning, har til-sendt foreningen planer for en række fartdæmpende foranstaltninger i form af indsnævringer og chikaner på denne vej. Arbejder vil blive iværksat så snart, teknisk forvaltning har økonomisk mulighed derfor.
Forvaltningen håber på, at dette sker allerede i år. Bestyrelsen har gennemgået forslaget og meddelt kommunen, at vi finder dette meget relevant og velegnet.
Kloakering
Allerede i begyndelsen af 70’erne fremkom Farsø kommune de første planer om kloakering i sommerhusområder og man påbegyndte opkrævning af et spildevandsbidrag. I første omgang opkrævedes halvt bidrag for sommerhuse. Dette blev i 1975 ændret til fuldt bidrag.
De forskellige sommerhusforeninger, herunder også Illeris, protesterede under henvisning til, at sommerhusene ikke er tilsluttet kloak og derfor ikke belaster rensningsanlæggene. I første omgang fik kommunen medhold, men et par år senere gik en amtslig afgørelse kommunen imod og opkrævningen blev standset.
Det indbetalte beløb med renter blev i forbindelse med kloakeringen i området udbetalt for de huse, der ikke blev tilsluttet kloak, medens det indgik som en del af kloakeringsomkostningerne, tilslutningsafgiften, for de kloakerede huse. Foreningerne og herunder også Illeris protesterede gennem årene ret voldsomt mod kloakeringsplanerne vedrørende sommerhusområder og der afholdtes i tidens løb flere møder med kommunen.
Bestyrelsen for Illeris har dog hele tiden haft den realistiske indstilling, at dele af vort område er så lavtliggende og vandlidende, at nedsivning virker dårligt og at kloakering af disse områder må anses for at være fornuftigt.
De kommunale planer omfattede imidlertid hele området Illeris og dette protesterede vi kraftigt imod, idet vi fremførte det synspunkt, at der i de højere beliggende dele af Illeris ikke er noget som helst til hinder for at fortsætte med nedsivning og at nedsivet spildevand fra disse områder muligt nok ad åre ville ende i Limfjorden, men at det så ville være renset bedre, end noget rensningsanlæg kan rense det.
I 1977 var kommunen så langt fremme med sine spildevandsplaner, at det kunne oplyses, at kloakering i Illeris efter planen skulle udføres i 1989-90. Det var desuden bestemt, at kommunens spildevandsplan skulle revideres i 1981. Der var herefter ro om sagen i nogle år indtil midt i 80’erne, hvor kommunen behandlede den endelige reviderede spildevandsplan. l denne indgik stadig en total kloakering af hele Illeris.
Foreningen protesterede igen og der kom nu gang i de tidligere omtalte planer om samarbejde mellem grund-ejerforeningerne i kommunen, idet vi gik sammen og engagerede et ingeniørfirma til at foretage diverse undersøgelser og vurderinger og støtte foreningerne under forhandlingerne med kommune og amt.
Fra grundejerforeningerne var protesterne ret enslydende, idet alle protesterede mod unødvendig kloakering af hensyn til Limfjorden, og alle havde den opfattelse, at rensning ved nedsivning ville være det bedste, hvor bundforholdene var egnede til dette.
Den 21. juni 1985 afholdt Nordjyllands Amt et offentligt møde i Farsø, vedrørende kommunens reviderede spildevandsplan. Grundejerforeningerne var repræsenterede og alle protesterede. Dog medgav vi fra Illeris, at vi havde visse lave områder, hvor kloakering kunne være nødvendig.
Såvel amtet som kommunen lovede, at såvel de fremførte som eventuelle senere protester ville indgå i behandlingen af spildevandsplanen. Den 26. september 1985 afholdt Farsø kommune et møde med grundejerforeningerne. I mødet deltog Teknisk Udvalg og kommunens rådgivende ingeniør Jens Liltorp, 1-2 repræsentanter fra hver grundejerforening samt foreningernes rådgivende ingeniør Uffe Thorndal.
Under mødet viste det sig meget hurtigt, at kommunen havde ændret holdning. Man ville nu gerne i forhandling med grundejerforeningerne om mulighederne for nedsivning i så stort omfang som muligt. Der blev truffet aftale om snarlige møder med foreningerne for nærmere drøftelse af forholdene i de enkelte områder.
Efterfølgende undersøgte foreningen selv andre muligheder som for eksempel dræning af de laveste områder. Der blev også fra kommunal side foretaget undersøgelser i vort område. Dels nogle boringer til konstatering af grundvandsstand og dels vandprøver fra drænudløb. Vandprøverne viste visse steder alt for store mængder coli i vandet, hvilket kunne tyde på, at nedsivning/afledning af spildevand nogle steder var lidt for tæt på de gamle dræn i området.
I løbet af 1986 afholdtes flere møder med kommunen og det endelige resultat blev, at de lavest liggende dele i Illeris skulle kloakeres, medens de højere liggende dele fortsat kunne aflede spildevand ved nedsivning. Der blev udarbejdet regler for nedsivningsanlæg og vedtaget tømningsordninger for septiktanke.
Kloakeringen af de lave områder blev udført i 1991-92 og gav det udførende entreprenørfirma en del problemer. På trods af foreningens advarsler havde man fastholdt en kloakeringsplan, der medførte en kloak-ledning gennem det mest sumpede område, der findes i Illeris, nemlig mosen nord for parcellerne 64 og 65 og mellem parcellerne 77 og 78.
Det havde nær kostet firmaet en af de helt store gravemaskiner, idet den sank ned i mosen nord for parcellerne 64 og 65, så kun taget af førerhuset stak op. Det kostede en del arbejde at få den op igen og det medførte en meget stor udgravning i området før kloakledningen kunne lægges ned. Senere måtte ledningen graves op igen, da den ikke lå korrekt i mosedyndet. Der blev gravet et endnu større hul, som så blev fyldt med sand, hvorefter kloakledningen blev lagt i dette.
I årene efter kloakeringen fulgte en del forhandlinger med kommunen om udbedringer af de under kloakeringen beskadigede veje og stier og især om nye problemer med vand i mosen ved parcellerne 64, 65 og 78. Disse forhandlinger blev endeligt og definitivt afsluttet i januar 1996 på en tilfredsstillende måde.
Fællesarealer
Af deklarationsbestemmelser og byplan fremgår klart, at foreningen skal forestå vedligeholdelse af veje og fællesarealer og at fællesarealerne skal forblive, som de var ved udstykningen, altså skove skal fortsat være skove og åbne arealer skal forblive åbne.
De enkelte områder, åbne arealer, skove, stier og veje omtales nærmere i hver sit efterfølgende afsnit.
Åbne arealer
Især vedligeholdelse af de åbne græsarealer har gennem årene jævnligt været debatteret på generalforsamlinger og i bestyrelsen. Der har været og er stadig forskellige opfattelser af, hvordan disse områder kan og bør vedligeholdes. Nogen mener, vore fællesarealer helt kan passe sig selv og andre synes, at de skal være velplejede som en park.
Det må imidlertid ligge helt fast, at arealerne skal vedligeholdes, idet de, hvis de får lov at passe sig selv, vil blive til skov i løbet af ganske få år. Bestyrelsen har gennem alle år været enige om, at områderne ikke kan passe sig og at området ikke på nogen måde skal være en velplejet park.
De første år havde vi aftaler med forskellige skiltende landmænd og andre, som mod at få det afslåede græs slog arealerne nogle gange i løbet af sommeren. Der måtte ikke hegnes, men nogle af arealerne måtte afgræsse af dyr i tøjr.
Efterhånden kunne disse ordningen ikke fortsætte, idet de anvendelige græsarter gik til, således at det var nødvendig med omlægning af jorden, altså pløjning og nysåning.
I de seneste mange år har vi haft lejeaftaler for seks år ad gangen. Ifølge aftalerne anvendes arealerne hovedsagelige til græsning og de må gerne hegnes. Arealerne må omlægges 1-2 gange i en 6-årig lejeperiode. De af foreningen udlagte gangstier på arealerne skal respekteres, hvilket gør, at arealerne er delt op i mindre stykker.
Det er min opfattelse, at de fleste af foreningens medlemmer finder disse lejeordninger tilfredsstillende og at mange finder det hyggeligt, at der går græssende heste og kreaturer på arealerne.
Engen i den nordlige del af området har været et problem med hensyn til vedligeholdelse idet der tidligere ikke har været interesse for at anvende dette til græsning og jordbunden var så våd og ujævn, at vi fra bestyrelsens side opgav at gøre noget ved det. Resultatet blev desværre, at engen efterhånden groede til med selvsåede træer som pil og birk, brændenælder, brombærkrat og andet stor ukrudt, og at det oprindelige engpræg forsvandt.
I 1993 kom en aftale i stand mellem foreningen, gårdejer Hans Laursen, der ejer arealerne nord for Illeris, og Nordjyllands Amt, som havde afsat midler til forskellige naturgenopretningsopgaver. Amtet fandt, at området var af en sådan karakter og naturværdi, at der skulle gennemføres en naturgenopretning.
Arbejdet, som blev betalt af amtet blev udført i løbet af efteråret 1993 og vinteren 1993-94. Der blev ryddet en mængde træer i engen og der blev etableret tre broer over det lille vandløb, der danner skel mellem foreningens område og Hans Laursen’s arealer.
Foreningens eng blev indhegnet sammen med engen på Hans Laursen’ s arealer og der blev etableret i første omgang en enkelt gennemgang (mølle) i hegnet. Det er aftalt at Hans Laursen sørger for afgræsning af hele det indhegnede område.
Amtet har bestemt, at der ikke må gødes i området og at det lille vandløb skal passe sig selv og ikke må oprenses, samt at al vedligeholdelse af det hegnede område skal ske i samarbejde/samråd med amtet.
Foreningen har efterfølgende etableret yderligere to gennemgange(møller) i hegnet, således at man nu kan færdes i engene uden at skulle ind og ud samme sted.
Efter den første rydning i engen er der i samråd med amtet foretaget yderligere udtynding i de selvsåede birketræer. Hensigten er at skaffe det nødvendige lys og sol til engen for at fremme gendannelsen af den oprindelige vegetation.
Foreningen har også indgået en aftale med Hans Laursen om, at han et par gange årligt slår de områder af engen, der er tilgroet med brombær og brændenælder, for på den måde at bekæmpe, udrydde, disse vækster.
Foreningen afholder udgiften til el til hegnet.
Disse foranstaltninger skulle medføre, at området om få år vil fremtræde som eng med enkeltstående træer.
Det lille vandløb, som danner skel mellem foreningens og Hans Laursen’s områder, er iøvrigt meget interessant, idet det fødes af flere kilder i den østlige ende. Man kan her se, hvordan kildevandet kommer op af jorden. Vandløbet er kun ca 900 m langt. I den vestlige ende tilføres det også vand fra nogle gamle dræn.
Det er bestyrelsens håb, at mange medlemmer vil benytte de etablerede gennemgange i hegnet og nyde en spadseretur i engen. Til beroligelse for eventuelt nervøse sjæle kan det oplyses, at de dyr, der sættes på græs i vore områder, såvel i engen som i andre indhegnede arealer, er absolut fredsommelige og rolige dyr. Man kan derfor ganske roligt gå tur i områderne.
Stranden
Til de åbne arealer hører også stranden og det lyngklædte område i det nordvestlige hjørne.
Stranden har ikke givet foreningen de store problemer gennem årene. Den passer jo stort set sig selv. Det var i foreningens første år på tale at etablere badebro og ophalingssted til både. Dette er dog aldrig blevet udført og det er der flere årsager til.
En badebro skal, for at kunne bruges, være meget lang, idet der er meget lavt vand temmelig langt ud fra kysten, og en bro på lavt vand kan være farlig hvis nogen forsøger sig med udspring på for lavt vand.
Et ophalingssted for både vil nødvendiggøre køremulighed til stedet og netop kørsel på stranden har været en ting, som bestyrelsen gennem alle arene har gjort meget for undgå. Det har i tidens løb vist sig nødvendigt at etablere ret så kraftige afspærringer flere steder for at hindre kørsel på stranden og lyngarealet. Det blev derfor ret hurtigt opgivet at lave et ophalingssted.
Lyngarealet blev jo desværre kraftigt beskadiget under kloakeringsarbejdet. Der er som led i kommunens reetablering efter kloakeringen plantet lyng i området. Foreningen forsøger i samråd med skovdyrkerforeningen at bekæmpe græs og andet ukrudt i lyngarealet. Der ser heldigvis ud til, at den nyplantede lyng har fået fat og vil brede sig.
Efter retableringen viste det sig, at den gangsti, der var ned over lyngarealet blev bredere og bredere, hvilket skyldtes, at man i tørre perioder for at undgå støvgener fra den lette jord følte sig fristet til hele tiden at gå i kanten af stien. Foreningen fik derfor lagt et lag lerholdig grus på stien og det har hjulpet, idet stien nu er fast og ikke støver.
Skove
Foreningen har jo en del forskellig og afvekslende skov. Skove skal også vedligeholdes. Kun en meget lille del af vore skove kan passe sig selv. Det har i tidens løb været nødvendigt at ofre en del på skovene.
I midten af 70’erne brændte en del af amtets plantage på vestsiden af Hestbækvej. Heldigvis blev ilden stoppet ved Hestbækvej, så vi undgik brand i foreningens område.
Denne forskrækkelse førte til, at foreningen i 1976 forsikrede vore skove – en forsikring vi heldigvis aldrig har haft brug for.
I sidste del af 1970-erne indledte foreningen en langsigtet plan for vedligeholdelse af vore skove. Det var og er hensigten at ændre en del af de gamle nåletræsområder, særligt områder med fyr, til løvskov. Langs skovkanten ved stranden blev indledningsvist mellemplantet med nogle robuste graner og med en række robuste roser.
Efterårsstormen i 1981 var meget hård ved nogle af vore skove, særligt skoven langs stranden. Dette medførte dels ændringer i og dels forcering af planerne for renovering og vedligeholdelser af skovene, idet det blev nødvendigt at tage de stormskadede områder først.
Foreningen havde gennem en årrække faglig bistand med hensyn til vedligeholdelsen af vore skove, idet vi årligt havde en skovfoged fra statsskovdistriktet til at gennemgå skovene og rådgive med hensyn til vedligeholdelse, fældning, nyplantning med videre.
Vi havde desuden en aftale med en skovarbejder fra om udførelse af arbejdet i henhold til den givne vejledning. Denne aftale betød, at skovarbejderen fik alt anvendeligt træ fra skovene og dette dækkede stort set udgifterne til fældning, oprydning og arbejdet med nyplantning – foreningen skulle som regel kun betale planterne.
Fra og med 1993 måtte denne skovarbejder på grund af helbredet ophøre med arbejdet. Foreningen undersøgte forskellige andre muligheder og besluttede derefter, at vi fra og med 1994 blev medlem af Skovdyrkerforeningen Himmerland & Thy. Medlemskabet medfører, at vi får den nødvendige faglige rådgivning med hensyn til vedligeholdelse og renovering af skovene.
Udover rådgivningen kan foreningen også, mod betaling, udføre arbejdet i skovene og forestå salget af anvendeligt træ. Indtægten ved salg af træ modregnes i regningen for udført arbejde.
I området mellem parcellerne 109, 113-114, 124-125 og 129-132 er dels et åbent stykke og dels lidt skov. I kanten af skoven var oprindeligt en lille sø, Marens Kær, som efterhånden var fyldt op del med affald og dels ved tilgroning. I forbindelse med amtets gennemgang af de nordlige engarealer fik vi amtet til også at se på sø-området.
Efter at amtet havde gennemgået gamle kort over området og derunder konstateret, at der oprindeligt havde været en sø i området, blev der givet tilladelse til genopretning af søen. Der blev samtidigt fastsat retningslinier for, hvordan dette skulle gøres og at der skulle ryddes ud i beplantningen omkring søen, således at der kunne komme lys til denne. Af retningslinierne fremgår også, at der ikke må udsættes fisk eller fugle i søen
I løbet af vinteren 1995-96 blev dette arbejde færdiggjort og der er nu en pæn lille sø igen. Den opgravede jord blev jævnet ud i området og vil hurtigt gro til med diverse græs og andet grønt, således at der bliver pænt omkring søen.
Foreningen skal i de kommende år sørge for at bekæmpe trævækst omkring søen. Det kan allerede nu ses, at der kommer en del selvsåede brik og pil i området. Foreningen har i de seneste 2 år haft ret store ud gifter på skovene og der vil i de kommende år fortsat være en del udgifter, idet der nu skal ske udtynding og fældning af ammetræer, lærk og birk, i de gennem de senere år nyplantede områder.
Bestyrelsen har flere gange gennem årene fået henvendelser fra forskellige medlemmer, som gerne ville have lov til at samle lidt træ til brændeovnen i vore skove. For en del år siden gav bestyrelsen derfor meddelelse på en generalforsamling om, at interesserede medlemmer måtte samle træ i de af skovarbejderen efterladte grene. Det blev præciseret, at der ikke måtte fældes træ i skovene.
Allerede året efter måtte bestyrelsen tilbagekalde denne ordning og i stedet bestemme, at ingen uden udtrykkelig og præciseret aftale med bestyrelsen må fjerne træ fra skovene, idet det viste sig, at enkelte medlemmer ikke respekterede ordningen og i strid med denne fældede træer i skovene.
Læhegn
I de åbne arealer var der ved udstykningen bibeholdt flere læhegn. To af disse var gamle granhegn, som efterhånden blev så dårlige at det blev nødvendigt at lade dem fælde. Der er ikke sket genplantning af disse hegn, idet de skønnes unødvendige nu, hvor beplantningerne på de enkelte parceller er vokset godt op. Tilbage af de gamle læhegn står stadig 3 hegn af hvidtjørn.
På generalforsamlingen i 1996 forelå forslag fra et medlem om nedskæring af tjørnehegn ud for og i nærheden af medlemmet grund. På dette tidspunkt var der såvel i bestyrelsen som på generalforsamlingen stor modstand mod at beskære disse hvidtjørn.
Hvidtjørnehegnene er imidlertid nu så gamle, at en renovering i form af nedskæring nok er nødvendig, idet de er blevet så store, at der er begyndt at vælte træer i dem, ligesom der knækker enkelte store grene af.
Skovdyrkerforeningen har besigtiget de hegn og tilråder renovering/fornyelse af hegnene ved at skære dem ned i ca 1/2 meters højde, hvorefter de skulle kunne stå fint en lang årrække igen. Bestyrelsen stillede ud fra denne vejledning på generalforsamlingen i 1997 forslag om, at hvidtjørnehegnene skulle renoveres ved en sådan nedskæring over de næste 3 år ved at nedskære et hegn hvert år.
Forslaget blev blev ikke vedtaget, idet der var et flertal imod. Bestyrelsen stillede derefter forslag om, at der i vinteren 1997-98 laves et forsøg ved at nedskære et korte stykke af et hegn efter bestyrelsens bestemmelse, hvorefter man afventer og ser resultatet af dette. Dette forslag blev vedtaget.
Gangstier
I løbet af de første år etablerede foreningen en række gangstier dels i skovene og dels i de åbne arealer. Foreningen anskaffede sig til vedligeholdelse af disse en mini traktor, som bestyrelsens mediemmer og disses halvstore børn skiftedes til at slå græs på gangstierne med.
Efterhånden måtte bestyrelsens medlemmer dog erkende, at man ikke kunne fortsætte med at bruge stort set al sin fritid i sommerhuset på at arbejde for foreningen. Bestyrelsen valgte derfor at indgå aftaler med interesserede om slåning af stierne mod betaling.
Det har gennem årene været nødvendigt at etablere forskellige former for afspærringer på gangstierne for at hindre bilkørsel på disse, idet nogle personer åbenbart ikke kan eller vil skelne mellem veje og gangstier.
Bestyrelsen bestræber sig til stadighed på at vedligeholde et system af gangstier således, at det er muligt at færdes til fods rundt i området. En stor del af stierne holdes på en sådan måde, at det er muligt også at færdes der med klapvogne, barnevogne og lignende.
For en del år siden opsatte bestyrelsen nogle bænke forskellige steder ved gangstierne. Disse bænke er i tidens løb gået til, men ved stranden har nogle medlemmer af egen drift opsat et par nye bænke. Et dejligt initiativ, som jeg gerne vil takke dem for.
Boldbane og bålplads
På det flade fællesareal ved gravhøjen etablerede bestyrelsen i foreningens første år en lille fodboldbane, idet der blev opsat et par simple mål. Nogle af bestyrelsens medlemmer sørgede ved fælles hjælp for at der af og til blev slået græs på denne boldbane.
Senere fik bestyrelsen også opsat et par pæle med et net imellem, således at der kunne spilles volleyball. Da bestyrelsen efter nogle år måtte konstatere, at banerne ikke blev brugt, opgav vi vedligeholdelsen og senere blev mål med videre fjernet.
I 1985 arrangerede foreningen en midsommerfest, som blev lagt på den lørdag, der lå nærmest Sct.Hans. I den blev der indrettet en bålplads på området og der blev opstillet nogle simple faste borde og bænke. Disse blev i 1993 udskiftede med 4 sæt picnic-borde. Grundet stærkt dalende deltagerantal til midsommerfesten valgte bestyrelsen fra og med 1994 at droppe dette arrangement.
Bålpladsen står selvfølgelig til fri afbenyttelse for foreningens medlemmer. Dette er flere gange oplyst på generalforsamlinger og i referater fra disse. Bestyrelse har kun fastsat en betingelse for afbenyttelsen, nemlig, at enhver der bringer grenaffald og lignende til bålpladsen også skal sørge for overvåget afbrænding af dette således at der ikke ligger grendynge i længere tid på pladsen. Baggrunden for dette er, at vi vil undgå, at fugle når at bygge reder i bålet før afbrændingen.
Det har desværre vist sig svært at få dette efterlevet og vi har flere gange set store grendynger ligge på bålpladsen i flere uger, hvorefter bestyrelsen har foranlediget dem afbrændt. Bestyrelsen har derfor i 1997 besluttet at muligheden for at køre til bålpladsen med bil og trailer skal hindres ved afspærring.
I 1989 blev der igen etablerede en lille boldbane på området, idet et medlem tilbød at opsætte mål og foreningen betalte materialerne. Foreningen har siden sørget for, at boldbanen bliver slået nogle gange hver sommer.
Fællesarealer iøvrigt
I foreningens første år opsatte bestyrelsen også 3-4 gyngestativer forskellige steder i området. Bestyrelsen fik dog ret hurtigt det indtryk, at de stort set ikke blev benyttet. De er derfor aldrig blevet renoveret, og de er forlængst blevet skrottet.
For nogle år siden har medlemmerne i parcel nr 108-121 selv etableret en lille legeplads på fællesarealet øst for parcel 121. Foreningen har støttet dette initiativ ved at betale de medgåede materialer. Bestyrelsen har efterfølgende drøftet, om der kan og bør etableres lignende legemuligheder andre steder i området.
For nogle år siden blev der på opfordring fra et medlem etableret en lille sø i det grønne område på hjørnet ved Hestbækvej og parcel nr. 1. Området vedligeholdes af et par medlemmer med huse i nærheden. Desværre har denne lille sø det sidste år fuldstændigt tabt vandet. Der arbejdes fortsat på at linde årsagen til dette for igen at få vand i søen.
Efterskrift
Dels som medlem af bestyrelsen og dels under min færden løvrigt i området gennem de forløbne 25 år har jeg ofte erfaret, at mange medlemmer sætter stor pris på området, som nok også er ret unikt, idet det er meget varieret og naturpræget.
Det kan så undre lidt, at kun så få møder op til vore generalforsamlinger, som jo er foreningens øverste myndighed og dermed bestemmende for, hvordan området skal vedligeholdes og hvem der skal sidde i bestyrelsen.
Foreningen har 186 medlemmer, men det hører faktisk til de absolutte sjældenheder, hvis mere en ca. 30 deltager i en generalforsamling. Flere har givet udtryk for, at dette nok skyldes, at de fleste er udmærket tilfredse med det arbejde, bestyrelsen udfører.
Såfremt tilfredshed er årsagen til det ringe fremmøde ved generalforsamlingen må det selvfølgelig siges at være en ros til bestyrelsen.
Men en sådan indstilling har en bagside, idet det er min erfaring, at de medlemmer, som er utilfredse med et eller andet, møder op til generalforsamling og nogle af dem måske endda med fuldmagter fra andre utilfredse, som ikke kunne deltage.
Dette forhold kan let give et efter de tilfredses mening forkert udfald af en generalforsamling. Bestyrelsen skal jo til enhver tid rette sig efter generalforsamlingens afgørelser og beslutninger. Et eksempel herpå så vi ved foreningens seneste generalforsamling, hvor et flertal af de ca 30 fremmødte var imod den bebudede kontingentforhøjelse fra 400,kr til 500,- kr årligt.
Hvis teorien om, at så mange udebliver fordi, de er tilfredse med bestyrelsens arbejde og forslag, er rigtig ville resultatet af generalforsamlingen jo have været anderledes, hvis flere tilfredse var mødt op.
Jeg vil derfor slutte med at opfordre til at flere medlemmer end hidtil ofrer de få timer det tager den ene eftermiddag om året at deltage i foreningens generalforsamling også selv om man ikke finder, at der af dagsordenen fremgår noget, man vil protestere imod.