Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Kære medlemmer
Inden selve indkaldelsen vil jeg gerne orientere jer om, at jeg af personlige og helbredsmæssige årsager har valgt at træde tilbage som formand og ud af bestyrelsen i Grundejerforeningen Illeris. Det betyder, at årets generalforsamling bliver min sidste opgave som formand for grundejerforeningen.
Det har været en svær beslutning, fordi jeg har været glad for den tillid, I har vist mig, og fordi jeg fortsat ønsker foreningen alt det bedste. Jeg vil gerne sige tak for samarbejdet, opbakningen og de mange gode samtaler. Jeg håber, I vil tage godt imod den kommende bestyrelse og fortsat bakke op om arbejdet i foreningen.
Claus # 99 (tidl. suppleant) er tidligere på året trådt ind i bestyrelsen, efter at Lis trådte ud som næstformand. Derfor mangler vi en suppleant til bestyrelsen, og når jeg samtidig træder ud, er der brug for nye kræfter i foreningen.
Jeg håber derfor, at I vil overveje, om I har lyst til at gøre en forskel for vores område og tage del i bestyrelsesarbejdet. Grundejerforeningen bygger på, at vi som medlemmer løfter i fællesskab – både når det gælder drift, fællesarealer, veje og de aktiviteter, der skaber liv i området.
En post i bestyrelsen kræver ikke, at man kan det hele på forhånd – blot at man har lyst til at bidrage og være med til at passe på vores fælles område.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes
Lørdag den 20. juni 2026 kl. 13.00 i teltet ved bålpladsen
Generalforsamlingen starter med, at grundejerforeningen er vært ved lidt smørrebrød, øl eller vand. Husk selv tallerken, kniv og gaffel. Hvis I ønsker kaffe, skal det også medbringes.
Tilmelding til spisning er nødvendig med antal personer og husnummer og kan ske til på begivenhed på facebook eller til Berit via mail.
Tilmelding senest d. 10. juni 2026.
Man kan selvfølgelig deltage i generalforsamlingen uden spisning.
DAGSORDEN
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning ved formanden.
- Regnskab for 2025 og budget for 2026 ved kassereren.
- Forslag fra bestyrelsen.
- Forslag fra medlemmerne.
Forslag skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen. - Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
- Valg af bestyrelse m.v.
- Eventuelt. Forslag, der fremsættes under dette punkt, kan ikke sættes under afstemning
På valg:
Berit Christensen # 131 – villig til genvalg
Gert Thanning # 96 – villig til genvalg
Carsten Laursen # 22 – villig til genvalg
Jørgen Berntsen # 79 – villig til genvalg
Claus Nielsen # 99 – indtrådt som bestyrelsesmedlem i perioden efter næstformandens udtræden – villig til genvalg
Ikke på valg:
Morten Jungdal #98
Udtræder af bestyrelsen:
Christina Lund # 139 – udtræder af bestyrelsen ved generalforsamlingen
Suppleanter:
1. Suppleant: Martin Enevoldsen # 23 – villig til genvalg
Der skal vælges yderligere 1 suppleant.
Revisorer:
Susanne Laursen # 22
Orla Norup # 130
Revisorsuppleant Tine Melgaard # 138 – villig til genvalg
Vi håber at se jer den 20. juni – og husk at vi afholder sankthans samme aften. Mere info herom kommer senere.
På bestyrelsens vegne
Christina Lund
Formand, Grundejerforeningen Illeris