Fornøjelig tur til den anden side

Det bugner med lækre produkter

Lørdag 16. februar 2019 begav 20 Illeris sjæle sig med færgen Mary for at aflægge Brænderiet Limfjorden et besøg.

Det blev en meget hyggelig lørdag eftermiddag. På Brænderiet Limfjorden fortalte Ole om brænderiet og destillering af alkohol i almindelighed og vi fik en kort gennemgang af historien og processerne.

Derefter tog Ole kone Silvia over, da hun i restauranten fortalte om deres mange forskellige produkter og noget af historien bag nogle af produkterne. Der var små smagsprøver til deltagerne og snakken gik lystigt. Nogle fik endda smagt på den lokale øl, der også bliver brygget på stedet.

Inden turen gik tilbage til Hvalpsund, blev der foretaget nogle indkøb, så oplevelsen af de gyldne dråber kunne fortsætte hjemme i sommerhusene. På Hvalpsund siden fortsatte glade og fornøjelige deltagere til Pakhuset, hvor snakken fortsatte, og der blev serveret tapas, stjerneskud eller bøfsandwich. Alt efter deltagernes ønsker.

Det var et godt arrangement, og vi satser på, at gentage turen i en af sommermånederne.