Besøg på Brænderiet Limfjorden

Lørdag 16. Februar kl. 12.00 har vi arrangeret rundvisning og smagsprøver på Brænderiet Limfjorden på den anden side i Sundsøre.
Brænderiet Limfjorden er ifølge et gammelt sagn beliggende ovenpå en sovende drage, men det får vi nok en lille fortælling om. De producerer whisky, rom, gin, snaps og likør, men der bliver også produceret god lokal øl.
Selve rundvisning og smagsprøver tager cirka 90 minutter og koster beskedne 100 kroner.
Mary sejler til Sundsøre kl. 11.30 og det koster kun 15 kroner for en enkeltbillet.
Brænderiet kan som ekstra oplevelse tilbyde en tapas tallerken, hvis der er nok, som kan tænke sig at slutte af med den oplevelse. Prisen vil være 150 kr. og hvis det holder standarden fra sidste sommer, er det alle pengene værd.
Tilmelding med navn, adresse, e-mail og telefon kan se her på siden eller ved at sende en mail med ovennævnte oplysninger til oplevelser@illeris-nyt.dk. Husk lige at gøre opmærksom på om I er interesseret i tilbuddet om at slutte af med lidt mad.