Sct. Hans bål 2015

Det er på lørdag, vi tænder for årets Sct. Hans bål. Det sker lørdag 20. Juni hvor vi kl. 20.00 tænder for bålet og synger Midsommervisen sammen. Men allerede fra kl. 18.00 serverer grundejerforeningen pølser og brød med hele “svineriet” til alle medlemmer. Og har I selv lyst til at nyde en bøf, så finder vi nok også plads på grillen til det. Kommer der tre pattegrise, får vi dog lidt problemer!

I medbringer selv stole, tæpper og de drikkevarer I ønsker. Og så selvfølgelig det gode humør uanset vejret. I tilfælde af regn finder vi et lille iglo telt vi kan stille op! Vejrudsigten siger høj sol med 18 grader mellem 14-20. Og så skal man ikke lade sig afskrække af at dagen måske starter med lidt regn (kilde: YR).

 

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2015

Så er vi klar til årets generalforsamling, og indbydelserne er forlængst sendt ud. Har du forlagt indkaldelsen, kan du gå til dokumenter og hent et nyt eksemplar.

Vi ses lørdag 6. juni kl. 14.00 på Restaurant Marina i lystbådehavnen.

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar

Kontingent opkrævning for 2014 er sendt ud

Så er der sendt kontingent opkrævninger for 2014 ud via nets. I skulle alle modtage en opkrævning, enten et fysisk indbetalings kort, I skal betale i banken eller på netbank, eller jer der har tilmeldt jer betalingsservice, I slipper nemt om ved det, da alt sker automatisk.

Har I ikke tilmeldt jer betalingsservice kan det ske, når I betaler i Netbanken, eller hvis I henvender jer til banken.

Hvis I ikke har modtaget et indbetalings kort på den ene eller anden måde, så henvend jer til kasseren på denne mail eller på telefon 2121 2237.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Sankthans bålet fik stor opbakning

20140622-103433-38073730.jpg
Der var mødt rigtig mange op til årets Sankthans bål, selvom det ikke blev brændt af på selve Sankthans aften. Skal vi skyde på, at der kom mellem 40 og 50 børn og voksne.
Heksen blev sendt til Bloksbjerg med flammer og hyl og midsommervisen lød ud over pladsen ved petanque banen.
Da bålet var brændt ned, blev der ristet pølser og mon ikke alle nåede at få en pølse eller to?

PS: det må gentages, så bestyrelsen har vedtaget, at det også sker næste år. Og det er den lørdag, der er tættest på Sct. Hans aften, nemlig lørdag 20. juni 2015.

Udgivet i Nyheder | En kommentar

Ll. Lille Sankt Hans bål

Pølser og bål er klar lørdag aften i Illeris. Sankt Hans aften er i år mandag aften, så derfor inviteres alle Illeris’ere, til bål og pølser lørdag aften. Tag selv stol og drikkevarer med, så sørger Leif for, at vi får det flotteste bål, som i år tændes kl. 20.00.

Nåe ja, de omtalte pølser, er der også sørget for!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Flot maj søndag ved Marens Kær

20140525-134918-49758082.jpg

Et er at solen skinner, fuglene fløjter og pipper og insekterne summer. Når man går en tur rundt i Illeris området, kan man kun begejstres af skov og strand.
For så til sidst at gå en tur rundt om Marens Kær. Det er jo tæt på at give åndenød!

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2014

Årets generalforsamling i Grundejerforeningen Illeris afholdes lørdag 14. Juni kl. 14.00 på Hvalpsund Marina.
Som sædvanligt serveres der øl og vand og efter generalforsamlingen, er der kaffe med oste- eller rullepølsemad.
Dagsordenen er sendt til alle medlemmer, men skulle der være nogen, der ikke har modtaget brevet, så kontakt kasseren for at få en ny indkaldelse. Alternativt kan medlemmerne finde indkaldelsen under dokumenter.

Udgivet i Generalforsamling | Skriv en kommentar

Stormen Bodil har lagt sig

20131208-133558.jpg

Her et par dage efter Bodils hærgen, er det tid til at gøre status.
Umiddelbart ser det ikke ud til at der er sket meget alvorlige skader. Godt nok er der væltet træer ned over et par skure, men selve sommerhusene ser ud til at være gået fri.
Og mange af de gode folk, der bor fast i området, har været rundt i hele Illeris og fortæller, at de har haft ringet til de grundejere, hvor der har været væltede træer på grunden.

Udgivet i Nyheder | Tagget , | Skriv en kommentar

Ikke godt nok

Træ fra de enkelte grunde bør ikke smides ind i skoven. Billedet her viser nemlig præcis hvor usmart det kan gøres.
Adskillige birkestammer er smidt ind, så de stort set ligge lige i skovbrynet. Og så rager de langt op, da de ikke er afgrenet ordentlig, så de virkelig kan ligge i skovbunden.
Så, vi bør alle tage det til efterretning, og se at få kørt grene og blade til den kommunale genbrugs station.

20130908-143233.jpg

Udgivet i Nyheder | Tagget | Skriv en kommentar

Opkrævning af kontingent

Så er årets kontingent opkrævninger sendt ud, og jeg kan se at nogle af de hurtige allerede har betalt.
Beløbet forfalder til betaling i følge vedtægterne til 1. september, men sidste frist for betaling er 20. september.
Mange har tilmeldt betalingen til betalingsservice, og det kan jeg kun anbefale endnu flere at gøre. Dels er det jo nemmere for os, der hvert år skal betale kontingent, men det er så også billigere for grundejerforeningen.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar